Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Morgen- og aftenbønner

Morgen- og aftenbønner

Morgen- og aftenbønner på denne side er fra Salmebogens Bønnebog. Kilder til bønnerne er blandt andre Dansk Tidebog, Augustin og Dietrich Bonhoeffer.

Herre, almægtige Gud!
Du har givet os at begynde en ny dag.
Frels os i dag med din styrke,
så vi ikke falder i synd,
men at vore tanker, ord og gerninger
altid må styres til at gøre hvad der er ret for dig
ved Jesus kristus, vor Herre.

Herre, du har skabt os til dig,
og vort hjerte er uroligt,
indtil det finder hvile hos dig.
Dit er dagens lys.
Nattens mørke er dit.
Dit er livet - og døden.
Jeg er din og tilbeder dig.
Lad mig hvile i fred,
velsign den kommende dag
og lad mig vågne for at prise dig.

Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du denne nat har bevaret mig fra al skade og fare.

Jeg beder dig, at du også denne dag vil bevare mig fra synd og alt ondt, så min gerning og mit liv må behage dig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder.

Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. 
Amen. 

(Morgenbøn fra Luthers lille katekismus)

Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du i dag nådigt har bevaret mig. 

Jeg beder dig, at du vil tilgive mig alle mine synder, hvorved jeg har gjort uret, og at du i nat nådig vil bevare mig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder. 

Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. 
Amen. 

(Aftenbøn fra Luthers lille katekismus)

Gud, 
tak for denne dag, 
givet mig ny og hel og ubrugt,
en dag af alle dage,
af årene, tiden,
Givet mig, for at jeg skal leve den
i glæde og håb,
i tro og tillid til livet.
Gud, lad så dagen komme,
Lad mig gå ind i den
til det, den vil møde mig med,
så du ikke,
når dagen er forbi, fyldt ud;
skal spørge forgæves efter troen.

 

Herre, min Gud!
Jeg takker dig, fordi du har ladet denne dag gå til ende.
Jeg takker dig, at du nu lader legeme og sjæl gå til ro.
Din hånd var over mig og har beskærmet og bevaret mig.
Tilgiv al mangel på tro og al uret i dag,
og hjælp at jeg tilgiver alle dem, 
som har gjort mig uret.
Lad mig sove i fred under din beskærmelse,
og bevar mig fra mørkets anfægtelser.
jeg over giver mine kære 
og alle i dette hus til dig.
jeg overgiver også mit legeme 
og min sjæl til dig.
Gud, dit hellige navn være lovet.

 

Gud, jeg kalder på dig.
Hjælp mig at bede
og samle mine tanker til dig.
Jeg kan det ikke selv.
I mig er der mørkt, men hos dig er lys.
Jeg er ensom, men du forlader mig ikke.
Jeg er modløs, men hos dig er hjælp.
jeg er urolig, men hos dig er fred,
i mig er bitterhed, men i dig er tålmodighed.
Jeg forstår ikke dine veje, men du ved en vej for mig.

Fader i Himlen! 

Tak for nattens hvile og for den nye dag.
Tak for al din godhed og trofasthed
i mit liv indtil nu.
Du har ofte været god imod mig,
giv mig styrke og udholdenhed til også
at tage imod det svære af din hånd.
Du lægger ikke mere på mig, end jeg kan bære.
Du lader alle ting tjene til bedste for dine børn.
Herre, hvad denne dag end skal bringe:
Dit hellige navn være lovet.

 

 

Sindsro-bønnen

Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

 

(Frans af Asissi)

Skabningens lovsang - solsangen

Allerhøjeste, almægige, gode Herre,
Din er al lov, pris og ære og al velsignelse.
Dig alene, Allerhøjeste, tilkommer de,
og intet menneske er værdigt at nævne Dit navn.

Lovet være Du, min herre, med alle Dine skabninger, 
især hr. broder sol, som er dagen, 
og ved ham giver Du os lys.
Og han er smuk og strålende med stor glans.
På Dig, Allerhøjeste, er han et billede.

Lovet være Du, min Herre,
gennem søster måne og stjernerne.
På himlen har Du skabt dem,
klare og kostelige og smukke.

Lovet være Du, min Herre, gennem broder vind
og gennem luften og skyerne og godt vejr og al slags vejr, 
hvorved Du opholder Dine skabninger.

Lovet være Du, min Herre, gennem søster vand, 
som er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet være Du, min Herre, gennem broder ild,
ved hvem, Du oplyser natten;
og han er smuk og munter og kraftig og stærk.

Lovet være Du, min Herre,
gennem vor søster moder jord,
som opretholder og nærer os
og frembringer alskens frugter
med farvede blomster og græs.

Lovet være Du, min Herre,
gennem vor søster, den legemlige død,
som ingen levende kan undslippe.
Ve dem, som dør i dødssynd.

Salige er de, som døden finder indesluttet
i Din allerhelligste vilje,
for den anden død kan ikke gøre dem noget ondt.

Lov og pris min Herre
og tak ham og tjen ham i stor ydmyghed.

 

(Frans af Assissi)

 

 

 

 

Ti klassiske bønner om menneskelivet

Mennesker har til alle tider bedt, både i afmagt, håb og taknemmelighed. Du kan altid bede med dine egne ord, men nogle gange kan man have brug for andres. Her kan du finde ti klassiske bønner til forskellige situationer i livet.

 

Stilhedens gave

Lad mig søge stilhedens gave,
enkelhedens og ensomhedens,
hvor alt, hvad jeg rører ved, bliver
bøn: Hvor himlen er min bøn,
Fuglene er min bøn,
Vindene i træerne er min bøn,
For Gud er alt i alle.

(Thomas Merton) 

Jesusbønnen

Herre Jesus Kristus Guds søn, forbarm dig over mig. 

(Ordene gentages i takt med åndedrag og hjerteslag.)

Gør mig til redskab for din fred 
Herre, gør mig til redskab 
for din fred. 
Lad mig bringe kærlighed, 
hvor hadet råder. 
Lad mig bringe tilgivelse, 
hvor uret er begået. 
Lad mig skabe enighed, 
hvor uenighed råder. 
Lad mig bringe tro, 
hvor tvivlen råder. 
Lad mig bringe glæde, 
hvor sorg og bedrøvelse råder. 

Lad mig ikke så meget søge 
at blive trøstet 
som at trøste. 
Ikke så meget at blive forstået 
som at forstå. 
Ikke så meget at blive elsket 
som at elske. 
For det er ved at give, 
at man får. 
Det er ved at glemme sig selv, 
at man finder sig selv. 
Det er ved at tilgive andre, 
at man får tilgivelse. 
Det er ved at dø, 
at man opstår til evigt liv. 

(Frans af Assisi)

Styrk min tro / Et tomt kar

Se, Herre, jeg er et tomt kar, som længes efter at fyldes. 
Herre, fyld det! 
Jeg er svag i troen, styrk mig. 
Min kærlighed er kold, gør mit hjerte varmt, 
at min kærlighed må nå ud til min næste. 
Jeg har ikke en stærk og fast tro; 
til tider tvivler jeg og er ude af stand til overhovedet at stole på dig. 


Herre hjælp mig! 
Styrk min tro og tillid til dig. 
Dig betror jeg alt, hvad jeg ejer. 
Jeg er fattig, du er rig og kom for at øve barmhjertighed imod fattige. 
Jeg er en synder, du er nådig. 
Hos mig er der en overflod af synd, hos dig er der en fylde af nåde. 
Derfor vil jeg blive hos dig, fra hvem jeg kan modtage, men hvem jeg intet kan give. 
Amen.

(Martin Luther)

Længsel 

Du kærlighedens Gud!
Giv os at længes efter dig
af hele vort hjerte.
Og når vi længes,
da lad os søge dig
og finde dig.
Og når vi finder dig,
da må vi elske dig
og vende ryggen til alt ondt,
som du har frelst os fra
for Jesu Kristi skyld. Amen. 

(Efter Anselm af Canterbury)

Forbøn for dem, som mistede håbet

Gud, giv de håbløse håb!
Gør alle, som håber på dig til håbets budbringere.
Lad et menneskes øjne lyse imod dem,
som mistede håbet.
Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen. Amen.

(Rom 12, 12)

Skabningens glæde

Vi takker dig barmhjertige Gud,
for jordens og havets skønhed,
for rigdommen i bjergene, på det flade land og i floderne,
for fuglenes sang og blomsternes ynde.


Vi lovpriser dig for alle disse gode gaver og beder om,
at vi må tage vare på dem til glæde for vore efterkommere.
Giv os evne til stadig at vokse i taknemmelig glæde
over din rige skabelse,
dit navn til pris og ære
nu og altid. 
Amen. 

(Vancouver, 1983)

Forbøn 

Vi bønfalder dig, Herre, hjælp og beskærm os alle!
Befri de undertrykte,
Forbarm dig over de oversete,
Rejs de faldne,
Kom til dem, der lider nød,
Helbred de syge,
Bring de vildfarne tilbage,
Giv mad til de sultne,
Styrk de svage,
Løs de fangnes lænker.
Lad ethvert folk på jorden kende, at du er Gud,
Og at Jesus er din Søn,
Og at vi er dit folk og den hjord, du leder. 
Amen

(Biskop Clemens af Rom, ca. år 100)

Vejen til Guds fred 

Herre Kristus,
Om end vi havde tro nok til at flytte bjerge,
Men ikke kærlighed,
Hvad ville vi da være?
Men du elsker os.
Uden din Ånd, som bor i vore hjerter
Hvad ville vi da være?
Men du elsker os.
Du tager alle ting på dig
Og åbner for os en vej, som fører til Guds fred –
Til Gud, som hverken ønsker lidelse eller død
eller menneskelig fortvivlelse.

Hellige Ånd,
Du, som er ét med den opstandne Kristus,
Du, som bor i medfølelsen og lovsangen,
Din kærlighed til hver eneste af os
svigter aldrig. 
Amen.

(frére Roger, Taizé)

 

Herre, gør mig til redskab for din fred.

Hjælp mig at sprede kærlighed, hvor hadet hersker, tro, hvor tvivlen råder, håb, hvor der er angst og nød.

Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret, at skabe enighed, hvor der er strid, at sprede lys, hvor der er mørke, at bringe glæde, hvor sorgen tynger.

Mester, hjælp mig at søge ikke så meget at blive trøstet som at trøste, ikke så meget at blive forstået som at forstå, ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at vi får, ved at tilgive, at vi selv får tilgivelse, ved at miste vort liv, at vi finder det.

Det er ved at dø, at vi opstår til evigt liv.

(Frans af Asissi)