Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

Den nikænske trosbekendelse

 

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (på latinNicaeno-Constantinopolitanum), kendes under det kortere navn 'den nikænske trosbekendelse', og den har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag.

 


 

 

Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.

Og på én Herre, Jesus Kristus,
Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød
ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet
og opstod på tredjedagen ifølge skrifterne
og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.

Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.

Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.

Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.

 


 

Den apostolske trosbekendelse

 

Den apostolske trosbekendelse (på latin: Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke, det er den trosbekendelse vi oftest bruger i den danske folkekirke til dåb, konfirmation, højmesse og begravelse.

Første del af bekendelsen: "Vi forsager... ” er særegent for den danske kirke. Det skyldes først og fremmest indflydelsen fra Grundtvig.

Det er en almindelig misforståelse at medtage denne sætning som en del af trosbekendelsen, da trosbekendelsen kun er udgjort af anerkendelsen af sin tro og ikke forsagelsen af djævelen.

 

"Vi forsager... " er kendt som Forsagelsen.

 


Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden,født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.